torsdag den 2. februar 2017

Fredag 13. januar 2017 Trinidad til Varadero via Santa Clara

Fredag 13. januar 2017 Trinidad til Varadero via Santa Clara

Vi spiste igen morgenmad indenfor, selvom vejret var fint. Vi havde gaverne med til værts familien og Pablo sagde at Taxi kom kl. 9 og hentede os. Vi skulle jo på en lang køretur, med taxi, fra Trinidad til Varadero, men med et ophold i Santa Clara. En kørtur på ca. 350 km.


 Vi pakkede sammen og gik ned med bagagen, lidt i 9. Taxien var klar. Igen en nyere Hyundai med aircon. Chaufføren kunne ikke engelsk, så det var ikke meget han kunne fortælle os.
Det var bestemt ikke motorvej vi kørte på, men man kunne mærke på chaufføren, at han kendte vejen, og fik farten ned, inden de værste "huller" i vejen. Vi kom gennem små landsbyer, og man kunne sagtens se, at de var fattige. Vi kom også gennem en større by Sancti Spiritus.
Ved 11 tiden var vi så ved Santa Clara, hvor chaufføren kørte op til Che Guevara's Mausoleum. Det var spændende at se Mausolæet og museet, der brændte en flamme på hans grav. Han døde i Bolivia i 1967 men først 30 år senere blev hans jordiske rester flyttet til Cuba, og Mausolæet opført.













Herefter kørte vi ind i Santa Clara, hvor der var et museum mere.
Che blev mest berømt i revolutionen, ved at nedkæmpe en regeringshær på 500 mand, der blev sendt fra Havana, med et armeret tog, mod oprørerne. Che med en mindre gruppe på 12 mand, ødelagde skinnerne ved Santa Clara og toget blev afsporet og overmandet af oprørerne.
I de originale vogne, var der udstilling af forskellige effekter.
























Efter at have set museet, kørte vi videre mod Varadero og den nordlige kyst. Vi var fremme ca. 15:30 en lang tur, men heldigvis en god bil, at køre i.
Vi skal bo på "Hotel Serenas Coral Resort" som er et stort kompleks. Det er to hoteller der er sammenbygget Serenas og Coral.
Vi får vores værelse med det samme og pakker lidt ud. Herefter går vi rundt for at orientere os lidt - og det er stort. Mange bygninger og 4 stk ala carte restauranter med forskellige specialer (Italiensk - Cubansk - Mexicansk - Kinesisk) og 2 buffetområder.
Vi ville indskrive os til den Italienske restaurant, men der var optaget. Vi prøvede så de to næste, men heller ikke der var der plads. For så til sidst, at få plads på den kinesiske. Damen kunne jo straks have sagt, der er kun plads på den kinesiske. NÅ - maden var faktisk fin.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar