De næste dag er samlet under ét.
Efter nogle travle dage, med "meget der skulle ses og nåes" kom vi så til afslapnings delen.
Hotellet var stort,og selvom der nok ikke var udsolgt, så var der mange mennesker.
Langt de fleste var canadier og en del russer, men bestemt ikke andre danskere end os.
Vi talte med flere, der gerne ville vide hvor vi kom fra og mange mente at vi kom fra Holland.
Hotellet havde både strandbar, poolbar i poolen, poolrestaurant og en stor bar, så det var derfor svært, at komme udenom en driks i ny og næ (Pinacolada, Mojito, Cuba Libre, Margarita mm.)
Vi fik prøvet alle restauranterne, og det var ganske udmærket mad. Selvom vi havde haft svært ved at få plads på a la carte restauranterne, kunne vi se, at de ikke var fyldte. Det skyldes sikkert deres madplaner - kun plads til dem, der er mad til.
Varadero er en lang halvø, som er fyldt med turist hoteller (ikke for almindelige cubanere). Vi tog en dag ind til byen med samme navn Varadero. Vi var der ikke så længe da det vrimlede med russiske turister og der var ikke så meget at se.
Vi nød det mere på hotellet, som lå helt ned til stranden. Stranden og vandet var rigtig dejlig med hvidt sand og azurblå vand. Vi gik et par lange ture i hver sin retning.
Hotellets have og pool område var rigtig flot og hyggelig. Her var der shows om eftermiddagen og musik.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar