Efter morgenmaden, kom som aftalt, lokalguiden Geovanny og hentede os. Geovanny var jo den første jeg fik kontakt med på Cuba, og ham der henviste til Liliana. Geovanny kendte også Pauli og de havde aftalt, at vi skulle købe nogle cigarer med hjem, til Pauli.
Vi hyrede en Taxi, ind til Cienfuegos.
Geovanny viste os det centrale af byen, og fortalte om byens historie, grundlæggelsen, befolkningen, politiske forhold (selvom han kiggede sig over skulderen), stats forretninger, rationering mm.
En rigtig flink fyr, der boede hjemme hos sin mor (tre generationer i samme hus) og de havde lejet et værelse ud til en anden familie.
Vi var inde i teateret, som stadig var i brug, trods det ikke var helt "up to date", og vi fik lidt at drikke i teatercafeen.
Geovanny fortalte, at han havde fået en aftale med "een" der ville sælge ægte Cohiba Explendidos (store cigarar) til Pauli, men det var på det sorte marked. Vi gik om i en sidegade og på et gadekryds, der var der livlig handel på alle gadehjørner. Cigarmanden kom hurtig over til os, med en pose hvori der var en kasse med cigarer. Geovanny havde allerede aftalt prisen med ham 40 € for 25 cigarer. Jeg åbnede kassen for at se indholdet og det var cigarer (man kan jo aldrig vide). Geovanny handlede også lige en spand maling, som cigarmanden tog med for ham. Jeg ville have et billed af Geovanny, Rita og cigarhandleren, det var han ikke helt tilfreds med, som det tydeligt fremgår af billedet.
Vi gik også ned til havnen og ud til Jagua hotel, samt palæet ved siden af. Hotellet og palæet blev bygget i Batisda's tid, og var tiltænkt amerikanske turister og palæet skulle være casino, for gæsterne. Det blev dog ikke taget i brug, inden revolutionen kom.
Vi tog herefter afsked med Geovanny og han fik som de andre guider gaver og CUC, så han var glad.
En rigtig god lang formiddag. Rita og jeg tog derefter en Taxi hjem til hotellet, hvor vi lige nåede frokosten.
Vi ville i bad, inden vi skulle spise til aften. Efter badet ville Rita tørre sit hår med hårtørreren og PAV så forsvandt lyset. Jeg var lige gået under bruseren, så måtte ud igen. Heldigvis har jeg lært noget fra Tanzania, "lygten har sin plads" i kufferten. Automatsikringen var koblet ud, men stadig ingen lys. Jeg fik lidt tøj på og gik ud på gangen - der var vild panik - mindst 3 værelser var uden lys.
En canadier inde ved siden af havde ringet til receptionen, men der kom ingen. Efter at vi havde været over i receptionen og klage, kom der en teknisk mand. Han fandt hurtigt stedet hvor de foransiddende sikringer var, og så var der lys. Jeg viste ham stikkontakten, der var årsagen til uheldet, men det mente han ikke var fejlen. Jeg tog derefter min oplader til mobiltelefonen og satte i stikkontakten og PAV igen ingen lys. Naboerne kunne man høre råbe igen. Vi blev enige om, at den stikkontakt ville vi ikke bruge mere.
Imens teknikeren var inde på værelset, lå Rita og betragtede det hele i sengen med et lagen over sin meget let påklædte krop. :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar